10. Jeg kan se - Beaglegirls.dk

Gå til indhold
Hvalpenyt > NYT - Dagbøger - NYT
Så er verden ved at vise sig for de tre bebser. Øjnelågene er begyndt at åbne sig og de små pus er ved at få et indtryk af verden udenfor. I går kunne de små fejre 14 dages fødselsdag og det blev naturligvis fejret med lagkage (til de to-benede) og lidt ekstra foder godt til Honey – og en stor slurk mælk til de små.

Endnu er det ikke så tydeligt, men det er forrygende at se de små sprækker ved øjnene langsomt blive større og større.
Vægten stiger og stiger hos de tre små klumper, og de har jo som bekendt for længst passeret et kilo. Det er utroligt charmerende at se de små klumper forsøge at få balancen på deres miniature fødder.

Det lykkes ikke rigtigt, og så triller de om på siden som en beruset skildpadde. Men øvelse gør som bekendt mester, så mon ikke de får lært den øvelse også?
kontakt
Du kan kontakte os på:
Michael Hjertensgaard Jensen - tlf 40 89 07 77 - mhjdk@outlook.dk
Per Guldberg Klausen - tlf. 20 60 45 05 - pgkdk@outlook.dk
Tilbage til indhold