3. Klynke og de andre - Beaglegirls.dk

Gå til indhold
Hvalpenyt > NYT - Dagbøger - NYT
Påske-søndag og det er den 1. april. Hvor er det herligt, den anden forårsmåned er gået i gang – og sneen er smeltet. Om en uge lover de over 20 grader og shorts-vejr! Og nej, det er ikke nogen aprilsnar. Hvalpene virker som om de også er kommet i forårshumør.

”Traktoren”, tri-han, fræser rundt i hvalpegården og det ser ud som om han har afsøgt alle hjørner af gården endnu inden han har fået øjne. Det er forrygende at se, hvordan de søger efter varme – og bruger deres lugtesans. Instinkter er stærke – og det får man for alvor set, når man får hvalpe.

”Klynke”, blue-hun, kan ikke leve helt op til sit navn. Hun har efterhånden fået styr på sin mælke-hane-jagt og holder fast i en god pat, når hun har fundet den. Så nu skal vi have fundet et andet kælenavn til hende.

I virkeligheden har vi lige nu en stor udfordring – i at finde navne til de tre. Vi blev jo lidt overrasket over at der var to blå mellem – og vi synes at navnene skal afspejle dette. Og det betød, at alle de gode forslag, vi havde forberedt, er skrottet. Men hvordan skal det afspejles? Det er noget af det, vi går og pusler med nu – og skal have fundet ud af snart.

Det er en rigtig søndag morgen. Klokken er halv ti og hvalpene har været i mælkebaren og tager sig en ordentlig skraber – og det samme gør mor Honey. Lidt dovnet strækker de sig alle fire og Honey kigger lidt rundt – og beslutter sig for at tage en halv time mere på den anden side. Det betyder, jeg kan nå at få lagt vasketøj sammen og sætte en ny vask med brugte (læs: pruttede) håndklæder over, inden jeg tager en kop kaffe og sætter mig og studerer dem igen. Når de så vågner – mon så ikke Honey skal ud på en lille gåtur for at få lidt motion?

En rigtig god søndag til jer alle.
kontakt
Du kan kontakte os på:
Michael Hjertensgaard Jensen - tlf 40 89 07 77 - mhjdk@outlook.dk
Per Guldberg Klausen - tlf. 20 60 45 05 - pgkdk@outlook.dk
Tilbage til indhold