5. En god mor - Beaglegirls.dk

Gå til indhold
Hvalpenyt > NYT - Dagbøger - NYT
Så er det blevet hverdag igen. Påsken er overstået og vi har næsten passeret 600-gram mærket for alle tre hvalpe. Blå tæve er et par gram lettere – men det er de jo, de damer. De er fede, runde og sunde (tænk at man må skrive det om nogen!) – og et herligt syn!

I dag er en særlig dag – for nu er de præcis en uge gamle.

Og dagen blev fejret med at bebserne været på manicure-salon. Forstået på den måde, at de har fået klippet negle. Det er dog utroligt som neglene vokser stærkt. En uge gammel og de skal allerede klippes……

Det nød de alle tre i fulde drag – den ene lykkedes ovenikøbet af falde i søvn under den kærlige behandling. Efter et par minutter snorksov hvalpen og vi kunne stille og roligt arbejde videre.

Det var morsomt – specielt da den gav sig til at højlydt grynte og snorke – joe, en beatyqueen af dimensioner.
Honey er nu oppe på fuld mælkeproduktion – det ligefrem løber fra patterne, og hun får tre-fire gange så meget mad som hun plejer – og tager ikke synderligt på. Al den mad går til mælk til de tre hvalpe, der nyder livet og fiser rundt i hele hvalpegården.

En har ovenikøbet været på besøg ude i virkeligheden, da den i et ubevogtet øjeblik hoppede/kravlede/sneg sig ud over kanten og ud på gulvet. Her lå den forbløffet og sagde ”piv” inden mor Honey hentede den hjem til hvalpegården igen……joe, hun er sgu en god mor.

Ha´en forrygende dag.
kontakt
Du kan kontakte os på:
Michael Hjertensgaard Jensen - tlf 40 89 07 77 - mhjdk@outlook.dk
Per Guldberg Klausen - tlf. 20 60 45 05 - pgkdk@outlook.dk
Tilbage til indhold