Honey - Beaglegirls.dk

Gå til indhold
Vore hunde
Honey

Jeg hedder Honey. Det er jeg døbt, fordi jeg på min stambog også hedder "undercover". Og Honey Ryder var en første James Bond-pige. Desuden betyder Honey også honning - og jeg er jo både sød og kær....

Mit stambogsnavn er Sweet Courage Ginger Undercover.

Jeg kommer fra Kennel Sweet Courage, der ligger i Mejls nær Varde. Min fødselsdato er den 4. november 2014.

Jeg er medlem af Dansk Kennel Klub og Beagle Klubben.

Mine mennesker siger, jeg skal opdrages pænt. Derfor har jeg gået til hvalpemotivation og juniortræning i DKK Esbjerg. Det er der, mine mennesker også er trænere, så de blev en lille bitte smule sure på mig, fordi jeg ikke ville komme, når der blev kaldt. Jeg synes det var skide sjovt, at se de stod og blev røde i hovederne.

Men nu er jeg blevet større, og så gør jeg næsten, som far og far siger. Altså lige med undtagelse af at se, om der skulle ligge noget spiseligt på bordet, når de er gået ud. Men øv, de er meget snu og har fjernet alt spiseligt.

Jeg har også trænet noget, der hedder schweiss. Det er sådan noget med blod, der bliver dryppet i skoven, og så skal jeg snuse hele vejen gennem skoven, hvor de har dryppet det.

I efteråret 2017 bestod jeg det, menneskene kalder 3 timers 400 meter prøven. Det var skide sjovt, og så truttede de dersens dommere i sådan nogle horn, da jeg fandt det gamle skind for enden af sporet.

Jeg har også gået til en hel  masse skønhedskonkurrencer. Det kalder jeg dem, men mine mennesker siger, det hedder "udstillinger". Jeg har både været i Sverige og Tyskland, og en hel masse steder i Danmark, hvor noget, der hedder dommere har sagt, hvordan de synes jeg ser ud! Det er skide sjovt - og de siger næsten alle sammen noget godt. Men det kan du se et andet sted på siderne her.

Pyha, nu kan poterne efterhånden ikke holde til at skrive mere. Men hvem ved, måske skriver lidt mere senere.
kontakt
Du kan kontakte os på:
Michael Hjertensgaard Jensen - tlf 40 89 07 77 - mhjdk@outlook.dk
Per Guldberg Klausen - tlf. 20 60 45 05 - pgkdk@outlook.dk
Tilbage til indhold