7. Travlt i hvalpegården - Beaglegirls.dk

Gå til indhold
Hvalpenyt > NYT - Dagbøger - NYT
Halløjsa kære Facebookere

Allerførst en stor undskyldning for ikke at have opdateret jer de sidste to dage om hvalpenes liv. Men der er såmænd sket så meget at jeg fuldstændig har måttet opgive at få ro til at skrive.

Allerførst – vi er tæt på at passere 1 kilo-mærket for alle tre hvalpe. De vejer nu i gennemsnit 983 kram – så mon ikke vi passerer den magiske grænse i dag? Samtidig er deres øjne så småt ved at åbne sig. Der er små sprækker – og i løbet af en dag, to eller tre så tror jeg, de kan se! Hvilken forunderlig ting. Og så kommer hørelsen også!

Til gengæld er motorikken så absolut i topform. De kravler rundt i hvalpegården, som om der var nogen efter dem. Specielt Traktoren, tri-han, er energisk. Han er samtidig den frækkeste og mest selviske – ja, undskyld, men han kæmper om patterne og skal absolut have den, som de to andre ligger ved – og alle de andre skal også prøvesmages.

Men heldigvis lader de andre sig ikke kyse af det, og kæmper, så han henvises til egen pat!

Blå tæve er en rigtig dame. Hun spiller på klynke genet og kan somme tider, når hun ruller om eller kommer ud på gulvet, klynke så inderligt. Og hvad sker så? Det samme som i virkelighedens verden hos os – hun får opmærksomhed fra os, Honey og de øvrige hvalpe og de kommer alle og ”redder” hende. Joe, Drama-Queen nummer et!

Blue-han er en god storebror for hende. De to ligger ofte ved siden af hinanden og det ser ud til at de har et tæt bånd. Men det kan jo ikke passe, siger I? For de kan jo ikke se, og ved jo ikke, at de begge er blå! Næh, men der er nu noget alligevel – for de hænger ofte sammen som ærtehalm og gode søskende……

Well, Mor Honey klarer stadig moderrollen med bravour. Hun har masser af mælk og en heftig appetit. Pt. får hun op til tre gange den normale mængde foder – og det er ovenikøbet hvalpefoder. Joe, hun omsætter virkelig noget. Hun er samtidig begyndt at tage lidt fri fra hvalpene. Sådan at forstå, at hun gerne ligger i sofaen og blunder – eller i hvert fald slapper af. For så snart der lyder et piv fra hvalpegården, så er hun der med det samme og skal se, om noget er i vejen. Joe, hun er en god mor!

I de kommende dage/uger har vi en stor opgave foran os. Hvalpene skal jo registreres og navngives – og vi er i fuld sving med at hittte på passende navne til de tre. Men mere om det senere.

Sådan går det lige nu hos hvalpene.

Vi høres ved i morgen – ha en god lørdag og nyd det flotte vejr!
kontakt
Du kan kontakte os på:
Michael Hjertensgaard Jensen - tlf 40 89 07 77 - mhjdk@outlook.dk
Per Guldberg Klausen - tlf. 20 60 45 05 - pgkdk@outlook.dk
Tilbage til indhold