18. Sol, gåture, mad og gummidyr - Beaglegirls.dk

Gå til indhold
Hvalpenyt > NYT - Dagbøger - NYT
Sol, gåture, mad og gummidyr

Sol, sommer og fuld gang i hvalpene. De seneste sommerdage har været et rent slaraffenland for hvalpene, der har nydt at få lov at være ud det meste af dagen.

Det starter rimeligt tidligt – ved halv seks – seks-tiden, hvor de begynder at pibe. De markerer, at de skal nummer 1 og 2. Der går da heller ikke mere end 30 sekunder, når de er kommet ud, så får de lavet både det ene og andet. Efter morgentoiletten bevæger vi os ind ingen – og så får vi ro til omkring kl. 8-8.30 hvor de skal ud igen. Og så er vi i gang……

Det er overraskende hurtigt, de har lært at man altså ikke gør det indendørs og da slet ikke i hvalpegården. Okay, det kan smutte, en det er slet ikke så tit.

Til gengæld er deres fødeindtagelse et kapitel for sig. Jeg ved godt, jeg har skrevet om deres ædevaner ofte, men det er altså forrygende morsomt at se, hvordan den blå han ligger, ja, ligger ned, og spiser. Man behøver jo ikke bruge unødige kræfter på at stå op og indtage hvalpekosten!

De to øvrige har mere naturlige vaner med at så op og spise – om end Traktoren, tri-han, ofte står oppe i madskålen. Så kan han jo få mere indenbors……

De tre er efterhånden blevet ganske gode til at gå i snor. Iført rød, blå og sorte halsbånd med matchende liner, trasker vi op og ned at gaderne i kvarteret, og naboerne kommer styrtende ud, for at hilse på. Og Honey har mere end nok med at holde styr på de tre – selvom de er i snor.

For en vil baglæns, en til siden, og en fremad. Og så skal Honey snuse, så vil den anden bagud, den forreste baglæns og så videre og så videre. Vi når sådan cirka 200-300 meter på hver tur! Men pyt, det er sundt og sjovt for både os og dem.
Bamser og pivedyr er et andet kapitel, der fylder meget. Velmente gaver i form af pivedyr er vi blevet så rigeligt begavet med. De hører nu hjemme udendørs, så slipper vi da for at høre dem forsøge at kvæle en kylling, gris, eller en frø, der siger piiiiiiib, piiiiiib, sådan virka 200 gange inde i stuen. Til gengæld kan det da godt være, naboerne er ved at være trætte af lydene……Tæven har samtidig, som den første, lært at gø. Så to piv et vuf og så et piv igen, efterfulgt af tre vuf…..DET der hyggeligt…..

Nå vi har netop overstået 7 ugers fødseldagen for hvalpene – og næste gang, de fylder ”uge-dag” så bliver de altså 8 uger.
Hvor tiden dog går alt for hurtigt.

Nå, jeg vil skynde mig at smutte, det lyder som om de er ved at kvæle en gummiand mere ude i haven…..
kontakt
Du kan kontakte os på:
Michael Hjertensgaard Jensen - tlf 40 89 07 77 - mhjdk@outlook.dk
Per Guldberg Klausen - tlf. 20 60 45 05 - pgkdk@outlook.dk
Tilbage til indhold